Løve-Ørslev 4H

Løve-Ørslev 4H

Løve-Ørslev 4H

4H er en organisation for engagerede børn og unge med interesse for natur, dyr, haver og madlavning. 4H giver dig fællesskab omkring grøn fritid. Vi vil gerne skabe selvstændige, nysgerrige, ansvarlige børn og unge gennem praktiske og kreative aktiviteter

4H har plads til dig - vi har plads til alle

artikel til medlemsblad

ArrangementerPosted by Bethina Linn Larsen Tue, May 22, 2018 18:34:25
Løve den 20. maj 2018

Løve - Ørslev 4H har været så heldige at få optaget en artikel i Dansk Veteran Traktor Forening's medlemsblad i anledning af, at vi deltager på Veterandage på Birkendegaard den 1. og 2. september 2018, kl. 10.00 - 16.00 begge dage


4H står for en flittig hånd, et kvikt hoved, et varmt hjerte og et godt helbred.

4H er en børne- og ungdomsorganisation med rødder i landbruget. Formålet med 4H er at skabe selvstændige, nysgerrige, ansvarlige og engagerede børn og unge ved praktiske og kreative aktiviteter i forbindelse med natur, dyr, jord og fødevarer. 4Hs motto er at lære ved at udføre og at gøre det bedste bedre.

En flittig hånd: 4H tror på, at man bedre kan lære noget ved at arbejde konkret og praktisk.

Et kvikt hoved: I 4H lærer vi hele livet og gennem alle sanser ved at gøre læring til leg og leg til læring.

Et varmt hjerte: 4Hs aktiviteter er lokalt og nært forankrede. En aktivitet afhænger af og bestemmes af de børn, unge og voksne, der deltager i aktiviteten.

Et godt helbred: I 4H mener vi, at friluftsliv og rigtig ernæring giver et godt og sundt liv.

4H arbejdet begyndte i USA omkring år 1900 ved grundlæggeren Dr. Seaman A. Knapp. Hans tanke var, at man skulle lære ved at udføre et arbejde, og at interessen blev øget, når man kunne vise resultater. I foråret 1924 startede ungdomsarbejdet i Danmark efter amerikansk mønster og der meldte sig 700 deltagere fordelt på 13 kredse. Frem for at satse på, at 4H arbejdet skulle være en begyndende landmandsuddannelse, besluttede man i 1960’erne at gøre 4H til et alment børne- og ungdomsarbejde.

I 4H tilbyder vi børn og unge aktive og udviklende fritidsaktiviteter, der giver mangfoldige kompetencer og indflydelse lokalt og på landsplan. Det giver indsigt i demokrati og erfaring med selv at skabe udvikling og aktiviteter, som styrker fællesskabet i og blandt familier. Børn og unge får forståelse for sammenhænge i naturen og samfundet, så der skabes aktivitet og liv i nærmiljøet, i landdistrikterne og i byen. Det gør at børn og unge får en tro på fremtiden for den enkelte, for fællesskabet og for et aktivt liv.

I 4H mener vi, at naturen kan lære os at opleve sammen. Det er efterhånden dokumenteret, at børn der lærer og oplever i naturen, bliver gladere, sundere og klogere.

Løve - Ørslev 4H en af de ca. 70 klubber, der er fordelt over hele Danmark. Vi er en klub, der dækker Slagelse og Kalundborg området og vi har altid fokus på vores motto at lære ved at udføre og at gøre det bedste bedre.

Vi laver mad sammen, vi passer haver sammen, vi passer dyr sammen, vi er kreative sammen og har altid gang i en masse sjove aktiviteter.

Den 1. og 2. september 2018 deltager vi til veterandage på Birkendegaard, hvor vi vil stå for salg af vafler, pandekager og selvfølgelig kaffe og the. Derudover vil vi vise lidt af vores aktiviteter: Hundeagility, traktørkørekort til børn, vi vil tænde op i bålet, så børnene selv kan bage deres pandekage og så vil vi tage et par heste med.

Et medlemskab af 4H koster 200 kr. årligt og for dette er der mulighed for at deltage på diverse hold, ikke kun i lokalklubben, men også på landsplan og ikke mindst på verdensplan, hvor der er gode muligheder for unge mennesker for at rejse og netværke i 4H’s ånd.

Kig gerne ind på vores hjemmeside www.4h.dk, for at se mulighederne for at indgå i vores fællesskab.

Løve-Ørslev 4H har sin egen hjemmeside www.loeve-oerslev4h.dk, hvor der er mulighed for at se hvad der netop nu tilbydes af aktiviteter i Slagelse/Kalundborg området.




  • Comments(0)

Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.